Ti noveller, der foregår i et klaustrofobisk univers, hvor spørgsmålet om virkelighed eller ikke-virkelighed hele tiden bringes i spil.

Novellernes hovedpersoner har alle det til fælles, at de er anderledes og isolerede og har svært ved at finde plads til sig selv i livet.

“Det meste af tiden er dit ansigt alvorligt. Alvoren virker så dyb, at det er, som har den taget permanent bolig i din krop og derefter manifesteret sig i dit ansigtsudtryk. Som en nødvendig maske, du ikke kan fjerne.

Jeg tror ikke, at du er klar over det, men når du er mest opslugt af rengøringen, skifter dit ansigt ofte udtryk. Du svæver så langt væk i dine tanker, at du helt glemmer dig selv. Da ser jeg alvoren løsne sig fra dit ansigt, og et smil bryde frem. Jeg tror, at du smiler af en af de mange gode erindringer, som du ellers prøver at gemme langt væk.

Andre gange er der et sværmerisk udtryk i dit ansigt. Det er dér, jeg synes, at du allersmukkest.

Hvad mon du da tænker på?

En sjælden gang dukker en smerte op i dit ansigt. Når den dukker op, er den ofte blandet med små stænk af vrede.

Jeg er sikker på, at jeg er den eneste i verden, der kender til alle dine ansigter.”    

Jens Rosenbirk debuterer med novellesamlingen Månelandskaber.