I Hovedstrømninger i det 19. århundredes litetratur - V: Den romantiske skole i Frankrig indledes efter en skildring af den ældre Nodier og hans fortællinger, de fremmede (engelske og tyske) og hjemlige forudsætninger for den franske romantik, bl.a. den politiske tænker Saint-Simon og digteren André Chénier, der blev henrettet under revolutionen. Derefter gennemgår Brandes Victor Hugos nye lyrik, Alfred de Musset og hans forhold til George Sand, dennes banebrydende romaner, den dynamiske Balzac, Stendhal, en af tidens mest sammensatte ånder, Merimée, Théophile Gautier, Sainte-Beauve som digter og kritiker og Lamennais i hans revolutionære periode. Dramaet (Dumas, Victor Hugo) og de store teaterkampe (Hernani-premièren!) behandles udførligt.