Sebastian Bunes digte følger hverdagen for en ung far (og kommunal digter), der har brudt den sociale arv, og nu administrerer kulturen i en mellemstor østjysk kommune. Med alt hvad det indebærer af humoristiske nederlag, eksistentielle kriser og fejllæsninger af hele Sebastians væsen, hvor han fremtoner i habit og sideskilning, som han bedst tror, han tager sig ud, selvom det skriger mod hans baggrund som barn af blokken.